torsdag den 30. september 2010

Alt for længe siden!

Pyha - hvor blev alle de måneder af?? Jeg har en fornemmelse af, at sommeren bare druknede i arbejde... så er det man glæder sig til efterårsferien! Men lidt har jeg da fået syet, så her kommer nogle billeder.
I juni havde min søster og svoger sølvbryllup, og de fik et lille vægophæng af en mended heart blok:
I juli tilbragte vi nogle feriedage i sommerhuset, og jeg fik langt om længe syet betræk til den gamle slidte sofa. Ikke det smukkeste, jeg har syet i min tid, men det fungerer!

Og så blev det til et enkelt net til grønsagsindkøb hos de lokale landmænd.

I begyndelsen af august inviterede en sy-veninde til fødselsdags-frokost i kolonihaven, så jeg fik lavet denne lille nålebog til hende.


Af mange forskellige grunde er det blevet til alt for lidt syning i alt for mange måneder. Jeg håber det bliver til mere i den kommende vinter - der er ihvertfald nok at tage fat på!!